Offentlig transport på Madeira

Horários do Funchal busservice sørger for, at du nemt kan komme rundt i og uden for Funchal samt til andre byer på øen. I centrum af Funchal er de miljø- og kørestolsvenlige minibusser (Linha Eco) praktiske, hvis man vil rundt og se forskellige steder i selve Funchal. Disse busser har ikke forudbestemte stoppesteder og kan derfor prajes hvor som helst i byen.
Tider: Mandag til fredag fra 08:00 - 20:00 og lørdag 08:00 - 14:00. Disse busser kører ikke søndage og helligdage.

Bybusserne transporterer passagerer til Funchals forstæder og til populære attraktioner som f.eks. botaniske haver, Praira Formosa og Monte.

I nogle særlige busser kan man tage cyklen med, så man kan udforske øen i bredere udstrækning. Se efter (TB Horários do Funchal)-skiltene foran på busserne. Der må højst være 2 cykler med hver bus.

Mellemby-busserne sørger for regelmæssig transport til de små byer Camacha, den spektakulære Nun-dal og den smukke lille by Santana. Rodoeste har regelmæssige afgange til de små byer Câmara de Lobos, Ribeira Brava, Ponta do Sol, Calheta, Porto Moniz og São Vicente. SAM busserne  kører på øens øst del og stopper desuden i Porto da Cruz, Santo da Serra, Machico, Santa Cruz, Caniço og Madeira lufthavn.

Billetter til alle ovennævnte busser kan købes ombord. Køreplaner, kort og yderligere information:

Horários do Funchal - By-, Mellemby- og Natbusser
Rodoeste busserne
SAM bus serne

  • camioneta_grande.jpg
  • funchal_01.jpg

Flower Decor