Madeira vinens

Med de klassiske varianter og en anderledes smag udsprunget af en unik fremstilingsproces er vine fra Madeira blevet berømte - de er førende på markedet i hele verden.

Udviklingen af vine fra Madeira begyndte med en rig vulkanisk jord, et godt klima og et udvalg af mange vine fra forskellinge steder i verden - en af de første var 'Crete Candia Malvasia' vinen fra det 13 århundredes Venedig. Dette var ikke overraskende, da Venedig var den førende indenfor vinhandel i Middelhavsområdet med handler spredt over hele Europa. Omkring det 15. århundrede var udviklingen af vinen Madeira Malvasia igang sammen med andre varianter. Disse var vældig produktive og blev anerkendte vidt omkring.

Med Madeira vinens modning prøvede man sig frem, den hårde skibsfart, havluften og specielt varmen på dækkene under de tropiske rejser udviklede forskellige smage i vinen, som også blev kraftigere i både smag og styrke. Det siges, at til de længere rejser i det 16. århundrede blev Madeira vinen forstærket til 20% alkohol for at kunne holde til den hårde skibsrejse, men den konstante rullen af skibet og det at passere Ækvator (der blev varmt som i en sauna) fik vinens modningsproces til at accelerere. De lange rejser var normal praksis indtil 1794, hvor videnskaben kom ind i processen.

Madeiras befolkning, der blev grebet af transformationen, begyndte at eksperimentere med forskellige teknikker, f.eks. en varmemetode, der kaldes 'Estufa' (varm sauna), hvor vinen bliver varmet op, i op til tre måneder til 50 grader C. Estufa tankene er nu lavet i rustfri stål og prosessen begynder tidligt ved Malmsey og Boal vine, og for de mere tørre vine som Verdelho og Sercial er der en kontrolleret proces for længere fermentering. Den anden traditionelle metode kaldes Canteiros, en modningsproces hvor vinen er opbevaret i tønder i 20 til 100 år ved naturlig opvarmning. Disse metoder bruges stadig idag.

Madeiras vine blev for alvor efterspurgte og kendte over hele verden i det 17. århundrede. Vi må også takke sørøverne, som hjalp med distributionen. Gennem det 16. århundrede angreb franske sørøvere jævnligt og meget voldsomt Madeira og deres handelsskibe, og de tog Madeiras skatter så som guld, sølv, sukker og vin efter eget valg med sig. Disse skatter blev derefter solgt videre over hele verden, dog hovedsageligt i Frankrig, hvor vine fra Madeira blev meget kendte.

I 1661 blev Prinsesse Catherine af Braganca, datter af Portugals Konge Dom Joao, gift med Englands Konge Charles den II. Derved fik Madeira tilladelse til at sælge vine direkte til alle britiske kolonier. Portugal gav så England tilladelse til frihandel i alle portugisiske havne i Afrika, Indien og Amerika, en aftale der meget hurtigt blev meget lukrativ for begge parter.
Madeiras vine blev i det 17. århundrede så efterspurgte, at der var regelmæssig fragt til steder så langt væk som Boston, Baltimore, Philadelphia og New York. Der var mange kendte personligheder som var glade for vinen f.eks. Benjamin Franklin, Roosevelt familierne, og vinene var også USAs præsident George Washintons ynglingsvin. Han drak et glas hver dag til sin aftensmad, og det er kendt i historisk sammenhæng for, at det var det, der blev brugt, da man skulle fejre vigtige begivenheder som eksempelvis da man underskrev Amerikas Uafhængighedserklæring den 4.juli 1776 og igen da Washinton D.C, blev USAs hovedstad.

DI det 18. århundrede var sukker og vin industrieen på Madeira hovedsageligt ejet af englændere, som havde slået sig ned på Madeira efter det 17. århundrede. Mange af dem var født på øen og de faldt hurtigt ind i øens traditioner og kunne også tale begge sprog. Men i 1852 ramte katastrofen øen. 90% af alle druer blev ødelagte af svamp, og dette fik 70 engelske virksomheder til at forlade øen. Efter et par år ramte en anden pest, Phylloxera Vastatrix fra Amerika, og ødelagde fuldstændig de resterende planter. Efter nogle år var der kun 15 'speditører' tilbage på øen til at hjælpe de handlende gennem denne svære periode.

I de tidligere år af 1900 tallet kom Madeira vinen gradvist tilbage og i 1979 blev Madeira Vininstitut stiftet (Instituto do Vinho da Madeira). Deres formål var opmærksomt at observere og styre al vinproduktion på Madeira, altså kontrollere alle trin fra planterne blev plantet over modningsprocessen til det sidste trin, som var at fylde vinen på flaske, ved dette sidste trin fik flaskerne det oficielle kvalitetsstempel.
Idag er Madeira vin meget kendt over hele verden ikke kun som drikkevin, men også som kulinariske vine. Madeira har flere vigtige vin producenter så som Henriques & Henriques, the Madeira Wine Company tilhørende Blandy familien, Vinhos Barbeitos, Vinhos Justino Henriques, Filhos, Pereira de´Oliveira Vinhos og Silva Vinhos, alle laver de stadig fantastiske vine.

Der bliver i dag stadig dyrket vinmarker overalt på øen, dog er de største vinmarker beliggende i områder som Funchal, Estreito Câmara de Lobos, Ribeira Brava, Canico, Porto de Cruz, Campanàrio, Sao Vicente and Ribeira da Janela. De dyrker alle en masse forskellige druer så som Malvasia, Boal, Verdelho, Tinta (Negra-Mole), Bastardo, Terrantez, Sercial og desuden enkelte bordvine så som Setùbal Muscatel. I Porto Santo, der har et mere tørt klima, dyrkes der hovedsageligt Listrao samt andre sorter.

Vinhøsten på Madeira er en intents aktivitet fyld med festligheder. Den starter midt i august og forsætter til oktober og nogle gange til november af hængig af højden hvor vinen bliver dyrket. De traditionelle druer håndplukkes og lægges i store kurve, hvorefter de transporteres til Lagar (stedet hvor man laver vinen). Her bliver druerne først presset af 'bare fødder', før de går videre til en mekanisk pressemaskine. Det er stadig i dag forholdsvis almindeligt at se presning af druer blive udført at bare fødder - det er mest de lokale bønder, der stadig følger denne tradition.