Begivenheder på Madeira i juni
Øen Madeira er præget af traditioner og stor festivitas i løbet af hele året.
Atlanterhavsfestival – 5, 12, 19 og 26
Denne vigtige festival markerer starten på sommerens festivitas på øen, med adskillige aktiviteter i centrum af Funchal med en international fyrværkerikonkurrence hver lørdag, underholdning med klassisk musik og underholdning i gaderne.
Denne begivenhed er en stor, forrygende turistattraktion, hvor besøgende kan nyde et pragtfuldt fyrværkerishow, der oplyser Funchals nattehimmel og spreder magi over hele bugten og havet.
Festival for de populære helgener – Festa dos Santos Populares, 12.-29.
Festa dos Santos Populares er nogle af de største, traditionelle festivaler, der fejres over hele øen, og er i dag stadig den største sociale begivenhed i mange regioner. Disse festiviteter er tilegnet de tre populære helgener – Santo Antonio (sankt Antonios), São João (sankt John) og São Pedro (sankt Peter).
Fejringerne starter med sankt Antonios i den flotte Santo António-kirke med parader, traditionel mad og god underholdning. Sankt Antonios er kærlighedens helgen og en matchmaker, og i denne festperiode laves der i henhold til traditionen bål i gaderne med overspringskonkurrence. Det siges, at dem der springer højest, vil få held i kærlighed. Der finder også mange bryllupper sted i løbet af denne festival.
Sankt John er den mest populære helgen, og han fejres over hele øen. I Funchal fejrer man det med den traditionelle ceremoni St. John's Altars den 19.-24., hvor lokale butikker viser deres kreativitet, hvorefter de traditionelle ”marchas populares” fejres, ligesom der er underholdning og lækker mad.
Porto Santo, 19.-29., er den bedst kendte turistattraktion i denne store festivitas med mange interessante begivenheder inklusive traditionelle optog, spring over bål på stranden og opsendelse af balloner.
Sankt Peter, beskytter af fiskerne, fejres med den største fest i fiskerihavnene i Câmara de Lobos og Ribeira Brava.
Ribeira Brava, 28. og 29. juni, store traditionelle fejringer, der varer hele natten, hvor de omkringliggende gader er udsmykket med farverige blomster, og der er liveunderholdning, traditionel dans, musik og madboder på stranden. I henhold til traditionen har besøgende, der ønsker at tage del i festivalens aktiviteter, mulighed for at tage en af de populære natteture mellem Funchal og Ribeira Brava. Der vil være et billedskønt optog af både på havet og ved midnatstid vil der være fyrværkeri.
Kirsebærfestival (Festa da Cereja) - Câmara de Lobos, Jardim da Serra, 19.-20.
Høsten begynder ved udgangen af maj og fortsætter oftest til slutningen af juni. Der dyrkes et mangfoldigt udvalg af kirsebærtræer. De “lokale” træer er af mellemstørrelse og har et fantastisk stort udbytte, og derudover findes den sene og store sort kaldet “Noberto”. Disse sorter er tilpasset til områdets klima og jordbundsforhold. Den søde fejring af den lokale kirsebærhøst danner udgangspunkt for en weekend med sjov og festivitas, sjov underholdning og mad og drikke. Der er også en kirsebærparade med kurve fyldt med kirsebær og mange boder, hvor du kan nyde og prøvesmage nogle af de gode hjemmelavede kirsebærlikører og mange andre ting.
Madeiras klassiske rally – fra den 23. til den 25.
I denne måned vil øen for 23. gang være vært for racerbegivenheden XXIII Volta à Madeira Classic Rally.
Madeiras automobilklub for klassiske biler, Clube Automóveis Clássicos da Madeira, har endnu engang arrangeret den berømte og historiske bilevent for klassiske biler og vintagebiler, som er en del af FIA og den internationale FIVA-kalender og er respekteret og velkendt verden over. Konkurrencen finder sted fra den 23. til den 25. juni i Madeiras billedskønne bjerge og dale, hvor deltagerne får rig mulighed for at beundre Madeiras fascinerende skønhed og natur..













